• Jeg vælger – Musical!

    Siden jeg var lille har musik fanget min opmærksomhed.
    Da dansen kom ovenpå musikken blev det for alvor interessant.
    Da det tilsidst blev sat sammen med skuespil,
    gik det hele op i en højere enhed for mig. 

    Jeg husker nogle af pigerne fra min klasse snakke om Grease engang i en musiktime i måske 4. klasse.
    De fortalte levende om dansene, sangene og om hvad hovedrollerne måtte igennem for at få hinanden.
    Jeg havde set “Troldmanden fra Oz” en million gange,
    men da jeg så Grease vidste jeg med det samme jeg måtte se den igen.

    Musik og dans gør noget ved rigtig mange mennesker.

    Det kommunikerer på et helt andet plan.

    Da jeg i 9. klasse fik muligheden for at spille Danny i Grease,
    var det på så mange forskellige måder en drøm der gik i opfyldelse.
    Tænk at man kunne lege filmen på en scene foran andre.
    Jeg var så spændt på at spille min drømme hovedrolle at jeg blev hæs,
    og måtte spise en rå æggeblomme for at få lidt stemme tilbage.

    Selvom det kun var 9. klasse var det for mig en meget vigtig optræden.

    Mit problem er tit at alle mine optrædener er vigtige for mig.

    Selvom man “leger” teater, betyder det alt for meget for mig til at pjatte væk.
    Igen virker mit gear enten kun på 0 eller 100.

    I sidste uge startede vi prøver på “Annie get your gun” på Det Ny Teater.
    En god gammel klassiker i nye rammer.

    Jeg er selv på scenen som bla. cowboy indianer og sleeping car porter.
    Derudover har jeg ansvar for de ialt 12 børn, der deler rollerne som Annies 4 søskende.

    Det er nu 10 år siden jeg blev uddannet fra Musical akademiet i Fredericia
    og 32 år siden jeg første gang arbejdede med en forestilling.

    Men på trods af mine år i branchen,  er jeg stadig spændt som et barn
    på hvilke roller jeg får og hvilket univers stykket kommer til at foregå i.

    Første prøvedag er ofte en læseprøve på stykket.
    Dvs man læser replikker og hører sangene og baggrund musikken til scenerne.
    Her får man et billede af forestillingen og  en fornemmelse for hvilke scener man selv er med i.
    Vores Scenograf forklarer også om scenografien, kostumerne og tankerne bag dem.

    Derefter begynder arbejder med instruktøren, koreografen og kapelmesteren.
    De knokler for at skabe deres visioner med vores kroppe, stemmer og stemninger.

    De første 3 uger handler ofte om at sætte stykket på benene.
    Vi gør alle alt hvad vi kan for at få historien frem.

    4. uge handler tit om at lave gennemspilninger og finpudse begge akter.

    De sidste 2 uger foregår på scenen.
    Så rykker vi fra prøvesalen og ned i scenografien.

    Nu begynder det fede samarbejde med bla. teknikerne, frisørene og påklæderne.

    Vores forestillingsleder gør alt for at samle alle tråde, så vi kan få en stor opsætnings  på benene.

    3 dage før premieren er der forpremiere.
    Her kan instruktøren, koreografen og kapelmesteren mærke deres forestilling med publikums reaktioner,
    og stadig nå at ændre lidt ting, til en prøve dagen efter.

    På premieren skulle forestillingen gerne være klar.
    Det er den altid.
    Også selvom det føles stresset og måske lidt for spændende.

    Men magien ved teater er man altid når det man skal.
    Alle knokler i dagene op til og på premieren falder alting i hak.

    Vi spiller ofte en forestilling omkring 100 gange i danmark.
    Alt efter modtagelse, succes og hvilket teater man er på.

    Dagene efter premieren handler om at opretholde det niveau man havde til premieren,
    Arbejde med understudy prøver,
    så man har nogle til at dække rollerne i tilfælde af sygdom eller andet fravær.

    Jeg elsker teater fordi det er samarbejde på et helt utroligt plan.

    På Det Ny Teater bliver gæsterne mødt af vores altid smilende forhus.
    Det er dem der tager imod billetter og viser publikum på plads.
    Både forhus og billetsalget er en stor del af oplevelsen for gæsterne.
    De knokler alle for at give en høj service og repræsenterer teatret.

    Publikum tænker tit kun på de stjerner de skal ind og se.
    Det gør jeg ihvertfald selv når jeg er i teatret.
    Især når jeg er i New York.

    Jeg har så stor respekt for dem der er drevet af at spille roller.
    De skal, til hver eneste af de 100 forestillinger, sørge for at være klar til en 3 timers maraton.
    De kan sjældent slappe af, men knokler på scenen og lynskifter ofte kostumer, når de går ud af scenen.

    Bag rollerne står et ensemble.
    Det er dem der danser og synger de store fællesnumre.
    De spiller tit små roller og står for at skabe et univers.
    Jeg arbejder i ensemblet.
    Enten på scenen eller bag scenen som swing, som er klar til at hoppe ind hvis en fra ensemblet bliver syg.

    På scenen med os er orkestret.
    De er tit i orkestergraven. Og nogle gange med os på scenen.
    Orkestret består typisk på Det Ny Teater af ca. 14 musikere.
    Som sjældent holder fri i løbet af de 3 timer.
    De skal sidde stille på deres plads og være klar hele tiden.

    Bag os på scenen er teknikerne.

    Sceneteknikerne står for at få scenografien ind og ud af scenerne
    og passer samtidig på os på scenen, i forhold til sikkerhed.
    Påklæderne sørger for vores tøj er klar i lynskift og sikrer at kostumer kan holde alle forestillingerne.
    Kostumeafdelingen syer vores kostumer og retter dem løbene til og lapper evt. huller.
    Frisørene ordner parykkerne, skæg og holder øje med sminken.
    Lys og lydmændene gør alt hvad de kan for at skabe et lækkert lys og sørger for publikum kan høre historien.

    Der er selvfølgelig også en administrativ afdeling, der sørger for den daglige drift.

    Jeg elsker at lave musicals fordi der er så mange komponenter.
    Alle afdelinger har en funktion og de fungerer bedste sammen.
    Det er et pulsespil der kun kan gå op hvis alle er på deres plads.
    Vi har alle et fælles mål; at give gæsterne en god oplevelse.

    Når jeg står og danser på scenen elsker jeg den levende musik,
    kulisserne der ændrer en stemning i løbet af kort tid
    og publikums energi der giver os energi til at levere vores bedste.

    Det er desværre lidt dyrt at gå i teatret og se en musical.

    Men billigt når man tænker på, hvor mange menneskers forskellige passion der er en del af historien.

    Alle der laver teater er drevet af passion.

    Jeg tror alle der laver teater ville vælge at lave noget andet, hvis det var muligt for dem.

    Men teatret vælger os
    og vi kan kun gå ind med vores passion og knokle.

    I 2010 lavede jeg “Mary Poppins” på Det Ny Teater.
    Hver aften inden jeg steppede “Step in Time” havde jeg følelsen af at sætte mig i en rutchebane i Tivoli
    og glædede mig over den tur jeg skulle ud på.

    Det er for mig teater magi, blandet med leg og kærlighed.

    Så giver det hårde arbejde mening.

    Passionen får lov til at blomstre.

    Hvis man gerne vil opleve et musical eventyr spiller vi “Annie get your gun” på Det Ny Teater
    fra 21 september til 17 december.

    Scenen  er rykket ud i salen og der er 100 pladser på scenen så folk kan komme tæt på og opleve magien.

    Hvis man selv drømmer om at stå på en scene, har jeg åbnet en danse skole, med henblik på at nå egne drømme og mål. Både som danser men også som menneske.

    Gå ind i menuen på min hjemmeside og læs om Plan A – Mark Agerskov Dans.