• jeg vælger – at leve hele mit liv.

    Følelsen af at passe ind og gøre det rigtige styrer mange.
    Hele vores liv bliver vi opdraget til at gøre som forventes.

    Vi er alle født som små individer
    med fokus på vores behov.

    Men vi lærer hurtigt at sætte vores egne behov til side, for at følge en form.

    Formen er det normale.
    Formen er det “rigtige”.
    Formen er det man gør og ikke gør.

    I vores kultur er en bøvs ikke accepteret.
    Det er uhøfligt og ulækkert.
    I andre kulturer er en bøvs tegn på respekt og et godt møde.

    Sjovt at vi bliver ved med at holde fast i ting, bare fordi vi har lært det.

    Vi glemmer at spørge os selv om vores egne behov og grænser.
    Gad vide hvor de ville være, hvis vi ikke var opdraget til at fjerne dem.

    ————————-

    Musik er et punkt hvor vi tillader os at mærke os selv forskelligt.

    Mange har en forhold til en kunster, eller et album, som er noget helt specielt for dem.

    Det er der hvor man mærker sig selv og de følelser man en gang havde eller stadig har.

    Jeg valgte tidligt at musik skulle fylde min hverdag.
    Musik gør mig altid glad og er min bedste ven.
    Jeg ikke bare elsker musik, men er passioneret omkring det.

    Jeg optræder 5 dage om ugen foran et fantastisk live orkester og danser til den vidunderlige musik.

    Fordi jeg valgte at mærke min behov.

    I forbindelse med jeg offentlig gjorde PLAN A,
    har jeg snakket med mange mennesker om deres drømme.

    Flere har givet til kende om ting de nød i deres fortid og deres tanker om at gøre det igen.

    Jeg fornemmer at mange har drømme, som for dem virker fjollet.

    Drømme om at udleve en hobby.
    Drømme om et fristed.
    Drømme om et sted, hvor man kan være nysgerrig og lære en masse.

    Stod det til mig lyttede alle til deres drømme og behov.

    Så mange drømme forbliver drømme pga. opdragelse om at gøre det “rigtige”.

    Det “rigtige” er kun rigtigt, hvis det er rigtigt for dig!
    Vi har et ansvar for at leve vores eget liv, i al sin kraft.

    Jeg lader ikke frygt styre mine tanker og min hverdag.

    I forbindelse med et dejligt besøg fra en veninde og en Gin&Tonic, råbte jeg i min lejlighed 28/7 kl. 23.36

    “Jeg kender ikke til begrænsninger”

    Det føltes så godt at sige at jeg skrev det ned, på min tavle jeg har i køkkenet, og ser på det hver dag.

    Begrænsninger er noget vi giver os selv og lader os styre af.

    Det gider jeg jeg ikke,
    jeg vælger – at leve mit liv.

    Hvad skal der til, for at du lever hele dit liv.

    Jeg ønsker alle mennekser at:
    turde drømme,
    turde elske,
    og turde leve frit.

    Jeg håber du allerede tør livet.
    Hvis ikke,

    hvad skal der så til før du gør det?