Mange antager jeg er ekstrovert!
Hvis du ikke kender forskellen, kommer min oplevelse af det her:
En ekstrovert vågner med nul energi-mønter og samler energi ved at være sammen med andre.
En introvert vågner med en bunke energi-mønter og holder på energien, så der er til hele dagen.
Alt hvad jeg fortager mig arbejdsmæssigt er ekstrovert udefra set. Jeg er tit sammen med mange mennesker, jeg underviser mange mennesker, snakker med mange mennesker og står stærkt i mig selv.
Jeg elsker at arbejde med mennesker.
Jeg er stor fan af personlige rejser, udvikling, eventyr og glæde.
Dyrker relationer og har det godt med mange bolde i luften.
Som freelance underviser, er der aldrig råd til at levere 70 procent.
Det er altid all in 100 procent da jeg ofte kun er der i en periode.
Jeg elsker mit arbejdsliv. Det er farverigt, udfordrende og aldrig det samme. TAK!!
Privat er jeg super introvert. Jeg elsker at være hjemme. Jeg elsker at nusse om mit hjem. Jeg elsker at sove længe. Gåturene med min hund. Langsomme morgener med min kæreste. Ro, masser af tid og fixe ting hjemme. Jeg kan godt lide at gøre rent, skabe trygge rammer for min kærestes børn og se gode film og serier.
Når jeg har fri har jeg sjældent brug for mange mennesker. Begrebet “jo flerre jo bedre” giver mig angst. Tanken om mange sammen i private sammenhænge er tit forbundet med 2 timers angst anfald i sengen inden jeg tager afsted. Samler energi til at kunne smile og levere udover formåen. Fordi jeg er så meget på overarbejde i de situationer, bruger jeg ofte flere dage på at skælde ud på mig selv over en sætning jeg fik sagt, eller jeg ikke fik spurgt nok ind eller jeg fyldte for meget. Alt det fordi jeg har været så meget ude af mit center har jeg tit følt jeg skulle overlevere og ikke kunne trække vejret.
Ofte har jeg oplevet sætninger som “Skal du være så bøsset?” og”Du fylder godt nok meget” kastet imod mig over bordet til en familie julefrokost. Selvfølgelig uvidende om jeg kæmpede for at passe ind.
Folk tror de kan sige alt til mig, give mig deres vurdering af mig, komme med gode råd jeg ikke har bedt om uden det påvirker mig. Sandheden er det rammer helt utroligt. Så samtidig med jeg føler mig forkert og kæmper med angst som medspiller, skal jeg rumme folks vurderinger og åbne irettesættelser.
Når man skiller sig ud, bliver man nemt en skydeskive for andres kampe.
Jeg går gerne en omvej, for at undgå at spørge om jeg må komme forbi!
Jeg søger på nettet, inden jeg spørger en ekspedient om de har en vare. Eller går uden svar.
Jeg siger “undskyld” når andre går ind i mig på gaden.
Jeg har brug for en at følges med til en fest, når jeg går alene, aktiverer det flere angst anfald.
Kunne aldrig drømme om at komme til en fest eller premiere jeg ikke var inviteret til.
Social angst har boet i min krop i over 20 år.
Jeg er bange for folk udstiller mig, tvinger mig til at drikke eller danse. Eller tror min krop er et tag-selv-bord. Lyder dramatisk, det ved jeg, men ikke desto mindre baseret på erfaringer.
Fordi jeg har det job jeg har, tillader folk sig at forvente ting af mig inden jeg er kommet.
Jeg må ikke være for meget, men heller ikke for lidt.
Man skal helst drikke men ikke blive alt for fuld. Underholde men ikke tage al pladsen.
Jeg røg engang til fester og det gav mig en ro at skulle gå udenfor og ryge. Her kunne jeg trække vejret. Få snakket 1 til 1 med nogle og give og få lidt nærvær. Stille og få stillet gode spørgsmål endda snakke om følelser. Jeg elsker at snakker om følelser. Så føler jeg mig set, lyttet til og måske endda forstået.
Når jeg prøver at lege den ekstroverte leg som jeg ikke kan finde ud af, mister jeg tit mig selv og ved ikke hvad jeg føler. Når jeg mærker mine følelser kommer jeg hurtigt tilbage til mig selv og mine værdier.
Sociale planer stresser mig.
Når min kalender er fyldt af kaffe aftaler, gåturer og middage får jeg næsten åndenød.
Jeg tæller huller i min kalender og forbereder mig på hvornår jeg kan trække vejret.
Planer for mig i en weekend er ikke en fri weekend. Det føles som arbejde.
Fortiden laver jeg en forestilling hvor vi spiller 6 dage om ugen. Så jeg har en dag til at lade op i.
Det er super hårdt. Nogle gange kan jeg næsten ikke overskue min fridag, fordi den ikke kan få lov til at gøre det den skal. Er min kalender fyldt ud med andre ting, kan jeg næsten ikke se hvordan jeg kommer igennem ugen.
Oveni i alt det antager mange at jeg er ekstrovert og bare gerne vil mødes til en omgang “sug alt liv ud af Mark”. (Altså sådan føles det, når overskuddet mangler).
Jeg er en 1 til 1´er. Dvs jeg elsker at fordybe mig i snak, kloge ord om livet og om hverdagens tumlerier med 1, 2 eller max 3 samlet. De der snakke hvor alle snakker sammen, der er plads til at lytte, spørge ind og filosofere over livet. Men hvis man inviterer mig og jeg forbereder mig på en slags 1 til 1 aften, så vælter det mig helt vildt, hvis der er et andet vennepar, som jeg måske kender, men som også “lige blev inviteret med”. Jeg bruger så meget forberedelse på at dukke op til et socialt event at jeg ikke kan overskue sådan en overraskelse. For det første skal jeg om kode mit system, det tager som regel en dag. For det andet føler jeg at mit selskab ikke er nok, og føler mig fravalgt, ikke set, ikke mærket og ikke elsket. Jeg ved godt det er en følelse og ikke nødvendigvis sandheden. Men uanset er det rigtig hårdt for mig og kræver overarbejde i mit system. Hvorefter jeg går hjem og skælder mig selv ud, over ikke at kunne finde ud af det. Det tager nogle dage, derefter skal jeg sove nogle dage, for så at komme op på cyklen igen.
Hele mit liv har folk antaget jeg var noget andet end det er jeg er!
Det bebrejder jeg ikke folk for. Jeg tænker at alle gør deres bedste og mange behandler andre som de selv er. Jeg kan stadig godt, helt naivt, føle at alle har det som mig.
Derudover er det mit ansvar at fortælle hvem jeg er, til dem der skal vide det. Dem der fortjener det.
Oplever desværre en mistro fra folk omkring mig og jeg helt sikkert er ekstrovert, i følge deres vurdering. Det er der også en kærlighed i. Fordi vi nu engang, så simple som vi er, ønsker alle dem vi elsker er som os, for så ved vi hvad de har brug for.
En gang for alle, “Hej, jeg hedder Mark Agerskov, jeg er mega introvert!
og jeg elsker den side ved mig.”
At være introvert for mig betyder jeg dagligt er tvunget til at mærke efter, jeg kan nemt fordybe mig timevis i en ting. Jeg elsker mit selskab. Dit selskab kan jeg godt lide og elsker jeg dig, vil jeg arbejde for at finde plads til dig, hvis du giver plads til mine følelser, mine tanker og mit liv. Hvis du ikke antager jeg er som dig, men spørger ind til mig, mit arbejde, om det der er fedt og det der er svært. Jeg garanterer jeg vil give dig det samme tilbage. For som introvert elsker jeg at være det samme sted i lang tid.
Jeg faldt over en post forleden om at være introverte ekstrovert. Det er nok betegnelsen for min introverte tilstand. Der var 8 punkter som passer perfekt. Her er nogle af dem:
–Nogle folk tager al din energi og andre giver dig energi. (Dem der tager lytter ikke til mig, dem der giver spørger ind til mig og lærer mig at kende).
-Du elsker at være alene, men værdsætter “Godt selskab” (jeg elsker at bo sammen med min kæreste, han er det bedste selskab sammen med sine børn.)
–Du vil hellere sige hvad du tænker (Føler) end small talk (jeg er så ligeglad med at høre om cafeer, nye butikker i storcentre og andre ting der for mig, føles uvigtige. Især når man kan vælge at lytte til og støtte hinandens følelsesliv).
-Du nyder at socialisere men har altid en nødudgangs plan. (kommer jeg ind et nyt sted undersøger jeg altid først hvor udgangene er. Jeg bruger “Jeg skal tisse” til at komme ud af akavet snakke og skal have et anker blandt gæsterne. Det vil sige, en jeg kan komme til og tjekke ind hos. En der kan redde mig og jeg kan redde.
Jeg tror umiddelbart overlevelse en måned i en fremmed skov ville være nemmere for mig at planlægge. Desværre sover jeg udelukkende kun i min egen seng. Og sover jeg andre steder kræver det stor og grundig planlægning, fyldt med bekymring, angst og ubehag.)
-Du vælger folk grundigt i din sociale kalender. (At socialisere når jeg har fri koster bare for meget energi. Så vælger til folk med omhu.)
-Folk mistænker dig for at være ekstrovert. (Mit liv de sidste 45 år).
Antagelser gør mit liv svært.
Folk antager hele tiden ting om hinanden. Jeg gør det også konstant. Men jeg vælger at arbejde på ikke at gøre det.
Jeg ønsker vi bliver bedre til at spørge ind til hinanden. At vi vil lytte på hinanden. Er du i tvivl eller blot nysgerrig så spørg. Jeg elsker interesse for mit væsen og vil altid gerne fortælle.
Der er så vidunderlig meget fokus på hvor forskellige vi allesammen er. Husk det er en kæmpe gave til livet, til verdenen og til dig! Vores viden, vores verden og komfort zone bliver udvidet når vi udfordrer og udforsker den. Jeg kender folk der er over 90 år, som stadig er nysgerrige og åbne for det ukendte.
Julen for mig er kaos. Det er så hårdt ikke at passe ind. Så jeg holder ikke jul i år. Jeg trækker mig og det giver mig dybe vejrtrækninger helt ned i maven. At sige fra overfor det der er svært og kræver over arbejder er en kæmpe gave til mig selv! Jeg bruger al for meget til på at forberede mig på de svære og angst provekerende tanker, og frygter de kommentarer der giver “tømmermænd” i flere dage. Nedsættende Kommentarer om min krop, min væremåde, min seksualitet, min status og mit arbejde fra folk som ikke er tæt på, rammer alt for hårdt. Også selvom det ikke burde. Når man er ængstelig er det bare en svær oplevelse og det eneste man har brug for er et kram og “Hvordan går det med dig?” og ikke godtage “Det går godt” Men blive ved og måske spørge igen”Hvordan går det med dig? Også uden et ekstrovert filter.” Og kommer der et “Jeg har set dig” efterfølgende, ville angsten forsvinde, roen sprede sig, trygheden blive skabt og sandheden kommer frem.
Så ville den sociale angst gå væk, jeg ville føle jeg både kunne være hele mig men også vise hele mig til verdenen. Jeg ville overskue flere sociale arrangementer hvis jeg vidst jeg ville møde pladsen til at være mig, uden skam over den jeg er. Jeg kunne bruge min fritid til at se venner, når jeg ikke skal forberede kommende aftaler.
Jeg vil nok stadig elske Disney+ dage med kaffe og et varmt tæppe omkring mig. For jeg er jo stadig introvert uanset. Og det ELSKER jeg at være.
