Melankolske julesange, længsel, overforbrug og regler på regler.
For andet år i træk er planen jeg ikke er single. Jimmy og jeg er ihverfald stadig meget lykkelige og lige flyttet sammen og har fået en deljig hund, Noah og alt går virkelig dejligt og helt som det skal.
Men jeg dealer med mange tanker, følelser om forventnings presset ang jul.
Faktisk har jeg valgt ikke at holde jul i år.
Chancen for du føler jeg er dramatisk og over følsom er rigtig stor. Og du har ret!
Jeg bærer mit drama, mine følelser og hele mig med stor stolthed. Det er MIG! Det er den er jeg er!
Jeg bruger det med stor succes i alle mine forskellige arbejds-opgaver.
Så hvis du er ikke orker det, lister du bare ud af denne blog. For jeg ændrer mig ikke for dig!
Som barn elskede jeg julen. Spændingen, gaverne, maden, den samlet familie, duften, smagene og varmen. Julekalendre der ikke måtte mistes. Lys der skulle brændes præcist.
Julen er børnenes fest, siger man. Og det var det for mig. Det kan jeg kun være taknemmelig for.
Det er jeg kun taknemmelig for og ville ikke ønske det anderledes.
Julestressen blev man lidt forskånet for og det var ret eventyrligt.
Men som jeg blev ældre listede stressen sig ind. Gaverne, forventningerne, klargørings kaos selve juleaftensdag. Men man landede ligesom allesammen sammen altid juleaften og det var da rigtig hyggeligt, når man var kommet sig over al det kaos.
Så blev jeg voksen.
Jeg var single.
Uden mine egne børn og give julen videre til.
Drak ikke alkohol.
Holdt ikke længere af maden.
En danser der ikke ville tage på.
Kunne ikke mere tåle laktose.
Var påhæng på andres juleaftener.
Introvert i det ekstroverte overskuds gilde.
Der begyndte julen at gøre ondt.
Jeg var hægtet af på en eller anden måde.
Når man er påhæng på andres juleaftenen, dukker der et nyt regelsæt op og alle har deres billede af en “perfekt” jul.
Nogen hader ris a la mande. Andre elsker det.
Nogle vil have gaver før vi spiser, andre mener børnene skal lære at glæde sig.
Nogle gange skal man synge om juletræet og andre gange orker man ikke.
Midt i al kaos mærkede jeg min single status.
Julesange var klistret i mit sind “Last christmas”, “Driving home for christmas”, “All I want for christmas” osv, alle sange om længsel og om at finde den eneste ene, eller man troede man havde fundet en også var de væk. Mit liv en nøddeskal. Konstant længsel og konstant ensomhed og uden en partner.
Mol nedgange til juleklokker der minder en om hvor alene man er.
Julemaden var fuld af smør og fløde og for bare nogle år siden kunne jeg kun spise hvide kartofler og kød. Jeg er ikke den store fan af julekød. Undgår gerne svinekød i min hverdag. Juleaftenen og ugerne op til er fyldt med julefrokoster med al for meget mad, kødfedt og alkohol.
For mig som gerne vil holde vægten bliver det en lille smule voldsomt. Jeg har spurgt efter en salat, eller noget grønt til maden, men der ødelagde jeg lidt jule-stemningen. For det plejer vi jo ikke! Fair nok.
Men min krop tager flere dage at komme sig over sådan et mad orgie og når man f.eks skal lave en 3 timers musical er det ret hårdt! OG NEJ! Mit arbejde er ikke min hobby. Det er det jeg lever af! Så jeg skal selvfølgelig levere 100 procent alle dage af året. Ligesom alle andre også skal. Sagt med kærlighed og lidt træt af andre der nedgør mit erherv.
Jeg tænker meget på vores natur og hvordan vi behandler den og
det vi efterlader til jeres børn og børnebørn.
Overforbrug af indpaknings papir, juletræer, gavebond, ting man køber og mad i det hele taget,
gør mig ret utryg.
Som mange siger “Det går jo nok” og det kan man jo fint sige, lige indtil “den ikke går mere”.
Jeg føler vi er så forhippet på traditioner at vi glemmer vores tilstand, hvor de kommer fra og hvordan man kan udvikle traditionerne og fælleskabet.
Jeg synes det er smukt at ville give sine jule-oplevelser videre.
Lidt ligesom vi har fået dem og holder traditionerne i live.
Hvis jeg havde børn ville jeg også ønske de skulle opleve det samme som jeg gjorde.
For det var mega lykkeligt!
Jeg prøver hvert år at lave en jule playliste, se ind i juleglæden hos de børn og unge sjæle omkring mig og samle juleglæden op. For jeg elsker konceptet i sin rene form. Jeg hænger jule lyskæder op (Undskyld natur, men det er, helt alvorligt, min måde at overleve julen på), jeg ser “Love actually” og vil så gerne møde mit indre barn i julen.
Problemet er bare at jeg altid føler mig ekstrem ensom og udenfor.
Det kan være fordi jeg er til fyrer og hægtet af de normer samfundet sætter for os.
Når man ikke får børn (hvilket er en kæmpe sorg for mig) så er der meget man skal finde sig i,
som man ikke ønsker eller har ligesom nemt adgang til, som dem der har børn.
Det hele bliver meget børne fokuseret, og styret af de små sjæle der ikke ved præcis hvad de styrer.
Hvad skal der til for en jul er god for mig??
Spørger coachen i mig.
Jeg ønsker en jul med plads til alle, hvor de er præcis som de er og skal være!
Jeg ønsker fokus på sammenhold, leg og lyst til at være der sammen allesammen.
Jeg ønsker mad, som kroppen kan forstå og bearbejde, så man de næste dage også kan trække vejret.
Jeg ønsker mindre alkohol pres og måske mere leg og fællesskab.
Jeg ønsker, som tidligere single, plads til at man også kan snakke om det at være single og det der gør ondt i hverdagen og i livet.
Jeg ved jeg ikke er den eneste der har det sådan og grunden til dette skriv, er for alle dem der kan genkende noget i dette. Ingen skal føle sig alene. Der er plads til alle! Og har du det svært i julen er der en stor chance for jeg forstår dig. Lad os stå sammen og så hvordan vi kan nyde denne super hårde tid.
Selvmordsraten er så stor, over hele verdenen, omkring julen. Lad os sammen få den ned.
Til alle dem der elsker julen. Tak fordi du stadig er her. Det er misundelses værdigt at du elsker det, der gør så ondt når jeg skal være i det. HUSK os der ikke kan lide julen, godt kan lide dig.
Det handler om os, vores følelser, vores følelsesliv, vores plads i samfundet og måske vores skuffelser i livet. Du er helt rigtig og formentlig eller forhåbentlig lige præcis der hvor du skal være.
I år kan jeg trække vejret igen. Angst anfald har næsten vist sig med tanken om jul.
Derfor holder Noah og jeg jul alene hjemme. (Inden du inviterer mig med til din jul, så læs lige min tekst igen og tak for din overvejelse). Noah og jeg skal tænde en masse julelys, se julefilm og spise måske thaimad og tørfodder. Jeg har lovet at jeg så deltager i den store jul til næste år. Får allerede ondt i maven ved tanken, men ønsker inderligt at denne ikke-jul kan redde min næste og skabe magien igen.
Se det ville for mig være et ægte jule eventyr.
