Mission : Sommer-krop

Danmark er på den anden ende.
Der er folk i tjeneste der knokler for at holde Danmark sammen.
STORT TAK til dem.
I er hverdagens helte, og knokler for andres tilstand. TAK!

Imens andre prøver at forstå verden og deres nuværende hjemmesituation.
Snakker om fremtid, nutid og hjemmebryggede teorier.
Politikere og ministre taler hele tiden til os, beroliger og står ved deres flotte beslutninger.
Jeg er endelig stolt af at være dansker.
Vi har ihverfald 2 kvindelige overhoveder der gør deres allerbedste.
Og det gør de så mega flot. Tak til jer.

Men det ændrer ikke ved at det er kan være svært, at være hjemme og
ikke at lave noget.

Tankerne får al for meget plads,
og når der ikke er mere at ordne i hjemmet,
hvad gør man så?

Jeg er selv efterskole-lærer fortiden
og arbejder for at undervise mine danseelever hjemmefra.
Det er virkelig rart.
For det første er det fedt at få mulighed for at se eleverne en af gangen og snakke med dem om deres mål, for året på sportsefterskolen Sine.
Men også fedt at se deres dansevideoer, guide dem og se deres udvikling.
For det andet er det rart at skulle tjekke ind hos nogen og kommunikere om andet end verdens udfordringer.
For det tredje er det dejligt at stå sammen med andre, i denne situation.

Mørket.

Da krisen for alvor begyndte, og folk hamstrede toiletpapir og gær,
føltes alt som en krigslignende situation.
Folk skældte hinanden ud og alle var så urolige, ramte og i panik.
Alle på hver deres måde.
I situationer som denne er der ingen måder, der er mere rigtige end andre. For mange handlede det om overlevelse.
Jeg sikrede jeg havde mad nok til en uge,
og kunne klare mig hjemme uden at blive ramt af sygdom.
Jeg satte mig i sofaen og spiste chips og chokolade, som om jeg skulle dø imorgen. Al fornuft forsvandt og jeg spiste for en slags overlevelse.
Udover det, var en trøst at tilfredsstille smagsløgene og berolige kroppen.

Min chef ringede og fortalte at de timer, der skulle have været brugt i New York, skulle bruges med danselinjen. Det var dagens optur. En lille redning.

Min største frygt er, uden tvivl, at blive ligegyldig.

Nu kunne vi få pigerne til at fokusere på de konkurrencer, som de elsker
og vores danseforestilling om “tid”.
Vi kunne give dem alle personlig feedback.
Selvom det aldrig kan erstatte en tur til New York,
det er der iøvrigt meget lidt der kan,
kunne det give en kæmpe dansemæssig og personlig udvikling.

Jeg begyndte at lave hjemmevideoer til pigerne, med bla. stræk og mavebøjninger.
Jeg lavede dansevideoer til mine veninders børn, der trængte til hjemlig adspredelse.
Det er hårdt for alle, når verden står stille som den gør.
Børn savner deres venner.
Voksne savner deres venner.
Hverdagen er ændret. Det trygge er ukendt og anderledes.
Vi behovudsætter allesammen hele tiden.
Alles hverdag er forandret, og på mange måder er det ude af vores hænder.

Vi har alle travlt med at mærke os selv og det skal vi.
Men det gør børnene og de unge også.
Vi skal huske at lytte til dem.
De fortæller altid gerne, hvis vi lytter. Sådan rigtig lytter.
Uden at dømme, forsvare og forklare.
Bare lytte.

Så dansevideoerne tænkte jeg kunne sprede glæde i hjemmene,
måske endda samle familier og skabe grin og dans rundt omkring.
Det gjorde det.
jeg fik videoer tilbage af folk der dansede min dans. Så mega dejligt.

Som det tit er med mig, får jeg lyst til at fixe ting og give andre lidt lys i mørket.

Men så kom mit mørke.

Jeg sad fast på sofaen og hævede op som en dej, der har stået alt for længe.

Film var set, serier var færdige, lejligheden var blevet gjort rent (3 gange på en uge) og mit elskede hjem føltes lille og ensomt.

Jeg kan generelt godt lide at vide hvad der sker i mit liv.
Og pludselig, er der ingen der kan fortælle hvad der skal ske.
Alle gætter.
Jeg gætter.
Alt handler om en uklar fremtid.

Når man er alene, kommer der også en masse tanker på banen.
Tanker om liv, død og betydningen af det hele.
Samtidig med at holde fanen højt, skulle man også vende sig til,
ikke at skulle levere energi i sin hverdag.

Håb.

Min yndlings farve er glimmer, fordi det sender lys rundt i rummet.
Og som små diamanter kom der lys i min lejlighed.

– I min gård, på vores altaner, synger vi hver dag kl. 17, “Det er idag et vejr”
Det er egentlig lidt fjollet. Men dejlig fjollet.
Det skaber sammenhold
og får os, der bor alene, til at se og høre nogle mennesker.
Selvom det gør mig glad, er det noget jeg hver dag skal tage mig sammen til. Det at synge på sin altan, foran eller sammen med andre, kræver tilløb.
Jeg er vant til at stå på en scene, men gider ikke at mine naboer skal synes jeg er en damptromle, der bare vil ses.
Faktisk ville jeg nogle gange ønske jeg var usynlig, når jeg sang med.
Men jeg er ikke usynlig. Og heldigvis for det.
Fordi de andre var mere generte end mig, endte det med at den dag jeg havde glemt at komme på altanen, droppede de at synge.
Det behøvede de ikke. Måske de synes jeg er en sød damptromle.
Vi griner når vi synger, og inviterer andre til at synge med.
jeg bliver så glad af fællessang og stolt af mit daglige mod.
Udover det får jeg altid solen lige i hovedet på min altan på et tidspunkt.
Fantatisk timing – Gotta love the spotlight!

-Jeg fik forleden et fantastisk opkald.
Jeg har fået mange fantastiske opkald over de de sidste uger,
men det her var fra Tine fra min folkeskole klasse.
Tine har jeg ikke set i 27 år (tror vi nok).
Vi har skrevet lidt sammen på Facebook, men aldrig snakket sammen i telefonen, og da hun ringede med video, kunne man jo pludselig se hinanden.
Hvilket jo er skønt, men også lidt overskridende,
når man nu sidder der så fint og hæver op som surbrød, i sin sofa.
Men det var en meget dejlig samtale om fortid, nutid og fremtid.
En masse spørgsmål blev stillet og besvaret og der blev vist rundt og grinet.

Jeg værdsætter det virtuelle nærvær, vi giver hinanden.
Vi skal endelig række ud efter hinanden i disse dage.
Husk alle har det på samme måde og står klar til at tage kærligt imod en.
Vi trænger til grin, og energi fyldte impulser.
Siden har jeg snakket meget i telefon med familie, venner og andre skønne mennesker.
Jeg snapper, whatsapper og Messengere med mange i løbet af min dag.
Jeg værdsætter ekstra meget, måske pga overflød af tid,
alle tanker og ord der bliver sendt i min retning.

Selvom sociale medier er de nye FY ord, ligesom kød,
er det nu meget rart i de her dage.
Kan ikke overskue en hverdag uden pt.

Uden arbejde, kan man mærke alt det liv man har, udenom arbejdet.

Forleden tog jeg en vigtig beslutning, igen.
Jeg besluttede jeg IKKE ville ende som damptromle, i fysisk forstand.

jeg begyndte at spise grøntsager.
-Eller jeg begyndte at spise som om vi ikke er i krig.
Jeg træner nogle gange i fitness world.
Et program kan være 40 min på crosstraineren og hører podcast imens. Men det kan man ikke fortiden, da fitness centre er lukket fra statens side. Jeg underviser også ret tit i dans, men det er ligesom også stoppet.
Så kom det uundgåelige til mig.

LØB! Altså man kan jo også løbe.

FUCK

Hvem gider at løbe?
Jeg gør ikke.
Jeg føler mig tung, grim
og den konstante repetitive bevægelsesform gør mig sindsyg.
Jeg stor keder mig når jeg løber.

Der findes ikke sange, der kan gøre en løbetur sjov.

Men det er jo en god og forholdsvis hurtig motions mulighed.
Jeg får ikke lavet mine mavebøjninger.
Jeg bliver så mega chokolade doven og Netflix kalder konstant.
Jeg har iøvrigt set “Love is blind”, så det behøver du ikke.

Men jeg gjorde det!

Tog træningstøjet på og løb ud på fortovet.
Mit skinneben gør tit ondt, når jeg løber de første gange.
og det gjorde det også her.
Jeg bliver tit pinlig når jeg stopper, fordi jeg føler alle kigger og dømmer.

Denne gang var det anderledes.
Alle i fælledparken, hvor jeg løb hen, smilede til mig.
Det søde – 2 meters afstand – smilet. men det var dog et smil.
Musikken i mine ører, gav mig lyst til at lave lidt aerobic agtige bevægelser.
Så det gjorde jeg. Jeg tænkte at folk sikkert ville værdsætte lidt anderledes fra min side. Det gør folk jo tit. Måske de også kan lide glimmer?

MISSION : Sommerkrop

Nu løber jeg hver dag. Eller så tit jeg er træt af at være in-aktiv.
Jeg har fundet noget godt løbe tøj, applewatch og AirPods pro.
Så kører det.

Jeg leger 3 lege, imens jeg løber:

-FANG SOLEN! -eller undgå skyggen.
Det er mega sjovt. Så løber jeg, lidt ligesom Phoebe i venner, i kanten af skyggen, men stadig i solen. Jeg må noglegange spurgte fra solplet til solplet. Det er ret koldt og stadigvæk meget marts måned, selvom solen skinner. Uanset er det ret sjovt.

-HVIS MIT LIV VAR EN FILM.
Jeg forestiller mig tit at mit liv er en film. Det har jeg altid gjort.
Jeg sætter sange på, som hvis min liv blev filmatiseret,
hvilken sang ville de så spille lige nu i filmen og hvordan ville jeg så løbe. Sådan lidt hollywood agtig, eller måske lidt dansk dogme agtigt.
Der er mange forskellige filmgenrer man kan vælge.
Sangene varierer også meget. Det kan være den nye Lady GAGA, Dua Lipa “Physical” eller Niall Horan ( en af dem fra One Direction) .
Det sætter lidt forskellig energi i scenarierne.

-FilmMontager.
Jeg sammensætter film montager a la Rocky “eye of the tiger” momenter. Løber op og ned af trapper, over græsplæner eller holder pause på en bro og kigger ud i horisonten og løber hurtigt videre, med et mål for øje. Montager kræver udvikling, så jeg skal gøre det samme hver gang, så jeg kan se en udvikling. Smart ikke?
Hvis nogen filmede det, hvilket jeg tit leger at de gør,
så kunne det blive en virkelig god film sekvens.

Lidt gode råd, fra det virkelige liv ,om hvordan man overlever ikke at blive en over ophævet sofakartoffel. Værsågod!

Daglig status.

Idag var min dag svær, igår var den let.
Det skifter hele tiden og jeg ved ikke hvorfor.

jeg har lagt mærke til jeg sover de 7 timer og 30 min. som er anbefalet.
Jeg sover igennem om natten og vågner af mig selv, uden vækkeur.
Jeg plejer at kunne sove 10 – 12 timer, helst.
-Spændende hvad minimale impulser, gør ved ens system.

Jeg har via downtown.dk fået 2 måneders lydbøger via Nextory gratis.
(Det kan man iøvrigt stadig)
Det er så mega fedt.
Jeg har hørt Hella Joof læse sin bøger “Papmaché reglen” og
“Dage med mildhed, modgang og mirakler”.
Hele bog princippet føles for første gang virkelig dejligt.
Skønt at fordybe sig i ord og universer.
Hellas varme stemme, gør mig rolig og hendes ord gør mig glad og jeg griner tit.
Hun siger hele tiden at alt nok skal går på mange forskellige måder.
Lydbog og en lang gåtur, udenom folk naturligvis, er en virkelig god kombination. Man glemmer lidt at verden er lidt speciel fortiden.

Jeg træffer gode valg om hvad jeg spiser,
drikker hjemmelavet ingefær/gurkemeje drik og
træner lidt forskelligt hver dag.
For bla. at holde mig selv og tiden ud.
Jeg gør det også for at få den sommer, og den krop, jeg savner så meget.

Alt er anderledes for tiden, men alting har en ende, som Shu-Bi-Dua synger. Solen minder os hver dag om, at sommeren er på vej.
Når alt “vi er sammen – hver for sig” er ovre,
kan vi heldigvis være sammen – sammen.

Jeg savner alle mine skønne skøre livsglade unger på
Hotstepper, Sportsefterskolen Sine, Taastrup Dramaskole og Det ny Teater.
Jeg savner også alle de voksne der er på de steder.
Jeg savner mine venner, min familie, mine søskende og niecer.
Jeg savner en masse folk samlet, grin og livsglad energi omkring mig.

Allermest savner jeg kram – mark

Pas godt på jer <3

Jeg bliver glad hvis du skriver en kommentar til mig nedenunder, eller deler mit indslag eller sender mig en besked.
– Sagde manden i kontakt underskud.