Må alle godt have det godt?

2018 har budt på en masse dejlige forandringer.
Og der er flere fantastiske ting på vej.
Jeg har rejst, samlet viden, inspiration og fået nye stillinger.

Jeg er i den grad et bevis på, magi sker når man giver slip
på det man ikke tør give slip på.

På Min tavle i køkkenet står der nu “Ny Sæson, Nyt Liv”
Måske i takt med jeg bliver 40 år i næste måned,
er jeg blevet klar til endnu flere forandringer.

BRING IT ON!

(iøvrigt stadig top 3 over yndlings film)

  I slutningen af Juni spurgte skønne Line Kirsten om hun måtte give mit navn til en journalist,
der var igang med at skrive en artikel om hende.
For ca. 14 år siden var Line en af mine danseelever I Fredericia, sammen med nogle piger fra hendes klasse.
Siden har hun givet den gas som radiovært, teateranmelder “Den 4. væg” og laver de sjoveste videoer om mennesker idag.
Jeg har stolt fulgt hendes rejse og elsket alle hendes fantastiske  og skøre ideer.

Elsker iøvrigt hendes citat i artiklen;

Folk er smukkest når de har det godt

Det er ikke uden en masse følelser at få så flotte ord fra hende.
Tænk at  blive betegnet som et skønheds ideal. 

Skønhed kommer indefra
Styrke kommer indefra.
Selvtillid kommer indefra

selvværd bor inde i os!

Siden “Skøn” er kommet ud, med artikelen om skønne Line,
har jeg fået en masse dejlige tilkendegivelser.

Det er så rørende at læse folks tanker om mig og min undervisning.
Jeg bliver altid lidt mundlam og ved ikke helt hvad jeg skal svare.

Når forældre roser mig for at få deres børn til at stråle på en scene,
fortæller jeg gang på gang  det ikke har noget med mig at gøre.
Det arbejde man laver på en scene har man selv knoklet for og dermed er det deres.
Men jeg smiler altid bagefter og siger
jeg har nydt at arbejde med dem og følge deres udvikling.

Jeg har arbejdet som børne-coach på Det Ny Teater fra 2011 til 2017.
Professionelt teater handler tit om at skabe en forestilling for publikum.

Men som børne-coach er det min opgave at børnene har det godt
og står stærke sammen,

Det ny teater satte altid stor pris på familierne, omkring de børn,
der var med i forestillingerne.

De vidste man ikke kan bruge et barn fra en familie
uden at indvolvere forældre, bedsteforældre, søskende etc.

Idag har tid værdi.

Jeg har så stor respekt for Det ny teater for at have en børne-coach
der hele tiden har børnenes situation for øje. 
Så var det mit job at gøre børnene trygge på scenen, med de voksne og i det materiale de dagligt skulle udføre.

Næste måned er det Mark Agerskov version 4.0.
-En ny og forbedret udgave.

Jeg er lige blevet uddannet life Coach fra “Leaders By heart
-Bedre navn findes ikke til den coach uddannelse jeg skulle tage.

Jeg er uddannet for 2. år i træk Floor-Barre® instruktør.
-En uddannelse med fokus på kroppens placering, centrering, styrke  og grounding.

Jeg skal være børne-Coach/statist ansvarligØstre Gasværk og “Pelle Erobreren
-Nyt sted, nye opgaver med et fantastisk team, i et vidunderligt hus og med så mange udviklings-muligheder.

Mine veninder Hayley Franks Høier og Malin Astor har startet en super uddannelse til unge der søger op på skoler.
Central Musical Theatre school.
Jeg er meget stolt over at få lov til at undervise de dybt engageret og talentfulde unge, og være en del af det fantastiske lærer team.
-TAK Hayley og Malin for at turde og have værdier i orden og fokus på hvert enkel elevs udvikling. 

Jeg er stadig på Hotstepper Hip hop & urban dance education.
Har lige mødt min 9. årgang på Hotstepper og glæder mig til at undervise dem i jazz.
-Elsker når undergrunden møder den klassiske danse verden. Det er fedt!
Hotstepper har iøvrigt også nogle fantastiske værdier, om sammenhold, udvikling og talent-udvikling.

Jeg står også i år for den fantastiske parade til Eventyrteatrets efterårs forestilling i Tivoli til oktober.
-Jeg har den lækreste gruppe unge, der tager JA-Hattene på og står stærkt i alle vores udfordringer.
Alle de medvirkende unge til “Den Magiske maske” er så dedikeret, knokler og er en fornøjelse at arbejde med.

Sidst men ikke mindst er jeg stolt over at være blevet faglig leder for Høje-taastup dramaskole.
Jeg startede som danselærer på dramaskolen for næsten 2 år siden.
Det er en skole med så mange muligheder for udviking, leg og talent-udvikling.
Vi har især her fokus på sammenhold på tværs og på de forskellige danse/dramahold.
Det er vigtigt man har det godt når man står på en scene.
Man skal føle sig set, grebet og udfordret.

Idag har de unge så meget press fra sociale medier, forældre, skole, venner, kærester og arbejde.
Billeder bliver lagt på Instagram med filtre på,
for at skjule virkeligheden.
Jeg er så lykkelig for jeg ikke er vokset op med en mobil telefon i hånden.
Da jeg var ung var der kun fastnet telefoner, og den mobiltelefon jeg fik som 18 årig, kunne ikke tage billeder.
Den kunne sende sms, ringe og spille “Snake”.

Jeg kan faktisk ikke helt følge med i forhold til hvordan det kan forgå i det paralelle social media univers.
Stedet hvor unge truer hinanden og glemmer de skriver til en person i den anden ende.
Måske fordi de selv bærer på en smerte af al den press.

Hvad skal der til for idag at gribe de unge og mennesker i det hele taget??

-Man skal lytte og respektere det enkelte menneske hvor det er.

-Man skal skabe et rum til udvikling og fantasi og leg.

-Glemme alle tanker om frygt og jantelov.

-Huske alle har en virkelighed og en historie, som de tit gerne vil dele.

-Se en gruppe som en helhed og give dem plads til at vokse sammen.

Der hviler et stort press på børn og unge idag.
Det giver også de voksne i deres liv et andet press.

Vi skal passe på hinanden.

Tiden er så anderledes end bare for 10 år siden. 
Året er nu 2018 og jeg bliver snart 40 år.

-Pas på jer selv og hinanden.
-Mærk jeres styrker og selvværd.
-Stå ved dem i er og jeres værdier.

Så får vi allesammen det godt!

Men
SKAL ALLE SÅ BARE HAVE DET GODT?

JA! selvfølgelig skal alle have det godt! 

<3

Det er vigtigt!!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *