Igår kunne jeg endelig dele min nye hjemmeside på nettet.

 Meget spændende.

Og endnu mere skræmmende!

Nu lå min karriere samlet på en side, under mit navn.

Hvorfor har man egentlig brug for en hjemmeside?

Hvad kan en hjemmeside som Facebook ikke kan. 

Jantelovens spøgelse dukker op.

Jeg blev introduceret for wordpress, og satte min hjemmeside sammen på 2 dage. En ven gjorde siden klar til mig så jeg bare kunne lege.

-Igen kender jeg ikke til at gøre tingene halvt.

Jeg vælger at gå all in, mærke min styrke & bryde med den jantelov.

Andre må sige og tænke hvad de vil.

Husk dem der prøver at pille dig ned, ligger i forvejen under dig.

Jeg vælger tillid!

Tillid til mig selv.

Tillid til mit produkt og  min omverden.

Jeg har aldrig før lavet en hjemmeside . Jeg tænkte det måtte være svært.

Så jeg tog en ting af gangen og knoklede uafbrudt i 2 dage.

 Fandt billeder, redigerede billeder og lærte at sætte det hele sammen, imens jeg gjorde det.

Hvad er det værste der kan ske? Man kan jo altid gå tilbage og rette i det.

Som Pippi Langstrømbe så fint siger:

Det har jeg aldrig prøvet før, det kan jeg sikkert godt!

Det hører med til livet at være bekymret.

Jeg har brugt timer på at frygte en uvis fremtid.

For nogle år siden opsøgte jeg en hypnose terapeut.

Jeg havde nogle mønstre i mit liv jeg altid havnede i. Mønstre der var svære at komme ud af og som jeg gerne ville bryde.

Terapeuten hypnotiserede mig og tog mig tilbage til en situation, ved spisebordet, i mit barndoms hjem. Jeg oplevede at få en skideballe jeg ikke rigtig forstod og løb grædende ind på mit værelse. Terapeuten bad mig opleve situationen udefra, gå ind på værelset og se på mig ligge der grædende på sengen. Jeg gik hen til sengen og gav den grædende dreng et langt varmt kram.  Terapeuten spurgte om der var noget jeg ønskede at sige til mig selv. Der var 1.000 ting jeg gerne ville forklare og fortælle. Grædende kom jeg med beskeder fra fremtiden. Jeg fortalte om de udfordringer der ville komme, beroligede ham og sagde han ville komme godt igennem de udfordringer der ventede.

Tilsidst kunne jeg fortælle ham at alle hans drømme ville gå i opfyldelse.

I det øjeblik forstod jeg, at alle de følelser jeg sad med, som en tyk dreng på 11-12 år, ikke var noget jeg længere behøvede at bære rundt på. Jeg kendte til den drengs fremtid, mere end nogen anden, og det føltes som lykke at fortælle alt ville blive godt. En kæmpe lettelse. Tårer blev til smil. Roen lagde sig i kroppen og i rummet. Jeg kunne forlade en smilende dreng på sengen.

Jeg var rørt i flere dage over situationen jeg havde oplevet.

Jeg mærkede for første gang en kærlighed til mig som dreng.

En kærlighed jeg altid havde savnet.

En kærlighed kun jeg kunne give.

Jeg elskede der for første gang drengen i mig.

I dag har jeg godt styr både på drengen i mig og mit fremtids-jeg.

Jeg vælger stole på min fremtid.

Jeg er sikker på mit fremtids-jeg , ser på min nutid og giver mig et klap i ryggen.

Jeg har tillid til mine valg og tillid min fremtid.

De timer man bruger på at bekymre sig kommer aldrig tilbage. Det er spild af god energi.

Det er kun 7 procent af vores bekymringer der bliver til noget. Her iblandt ligger også bekymringen for vejret, det røde lyskryds og om maden brænder på.