Jeg vælger – Plan A!

Jeg tror på passion og drømme.
Vi har kun et liv og jeg ønsker alle får det optimale ud af det.
Det kræver mod at arbejde for succes.
Man møder konstant tvivl, frygt og modstand.
Men er passionen stor nok er det endnu mere skræmmende ikke at følge drømmen.

I mange år har det været min store drøm at stå for en danseskole eller et talentudviklingcenter.
Jeg arbejdede fra 2002 -2004 i LEGOLAND ® Show Academy.
Det var en showskole for børn og unge, som skulle levere flotte shows til LEGOLAND®.
Jeg elsker at følge en udvikling og kunne inspirere, og nyder at se hvor langt alle de unge er kommet idag.

På Det Ny Teater har jeg været børnecoach hver gang, der har været børn med i forestillingerne.
Vi lavede bla. en skole for de medvirkende børn til Billy Elliot.
Her blev de undervist i bla. step og ballet i lidt over 1 år op til premieren.

Idag nyder jeg kontakten med alle de børn og unge jeg har undervist.
Jeg elsker mails der fortæller om de drømme der er blevet opfyldt.
Jeg er stolt over at have inspireret til hårdt fokuseret arbejde.
Jeg elsker at have guidet dem til den frihed om at være den de er.

Når man satser risikerer man at tabe.
Men man risikerer også at vinde.

Jeg møder tit frygt i min branche.
Frygt for livet.
Frygt for valget.
Frygt for fejl.
Frygt for succes.

Da jeg var barn kendte jeg ikke til frygt.
Jeg kendte til mod, vilje og glæde.

Da jeg gik på musical akademiet, fik jeg bogen om “Jonathan Livingstone Havmåge” af min mor.
Det er historien om mågen der bliver fri den dag han forstår meningen med sin flyvning og sine drømme.
Jeg fik bogen for 12 år siden og i den ligger stadig et brev fra min mor.
Hver gang jeg tvivler og møder frygt læser jeg brevet igen.

Min mor skrev bla:

Du er Jonathan.
Du er en ener.
Du tør at gøre de ting du brænder for.
Du tør gå efter dit mål.
Det er der mange der misunder dig.
Du behøver ikke leve i en kasse.
Du tør gå uden for de rammer som er sat af samfundet, familie og venner.
Du har ofret så meget for at nå dine mål.
Jeg ved godt at der er et stykke vej endnu.
Jeg ved godt at det er en kamp, da den branche du har valgt ikke er den nemmeste.
Men jeg er sikker på du nok skal nå dine mål.

Kære Mor, tusind tak for skrevne støtte.
Udover at mærke dig i min hverdag, betyder det uendeligt meget at se dine tanker på papir. 
Du har altid været den klogeste af alle og igen viser brevet at du havde ret i min fremtid.

Selvom jeg idag er voksen, mærker jeg dagligt hvor vigtigt opbakning er.
Mange ser mig som stærkt og selvstændig, men jeg er det kun forbi jeg tør være bange.

For mig var Plan B aldrig en mulighed.
Jeg satsede på Plan A med en tidsramme på 10 år.
Hvis jeg ikke var kommt i nærheden af mine drømme, efter 10 år, ville jeg læse til lærer.
Men jeg ville ikke arbejde halvhjertet for mit mål.
Takket været min mor, min familie og mine venner vidste jeg det aldrig kunne gå helt galt

Derfor turde jeg!

Hvilken rygsæk/plan pakker du med dine kære til en audition, jobsamtale eller livsvalg.

Plan A:
JEG KAN ALT.
JEG TØR ALT.
JEG VIL NÅ MIT MÅL.
JEG ER FORBEREDT.
JEG SATSER.
JEG OFRER.
JEG LEVER!

Plan B:
Jeg tjekker lige det her ud.
Jeg skal bare se hvordan det er.
Jeg regner ikke med at få det.
De andre er også gode.
De kan sikkert ikke lide mig.
Jeg fik ikke lige øvet mig.
Jeg vil faktisk gerne være læse noget andet også.
Historien om nåleøjet.

Min danseskole hedder
PLAN A – Mark Agerskov Dans.
Fordi jeg elsker PLAN A.
Jeg elsker folk der satser, der er modige, der er sårbare og tør blive stærke.

Mit mål for skolen er at skabe stærke sunde performere, der kender deres værd og tør stole på det.

 

Når man ansøger om plads på holdet, skal man skrive om sine mål for Plan A – Mark Agerskov Dans.

Det forvirrer mange.

Så udover tanken om at være god nok,
skal man også skrive hvad man vil?!!

Lad os på en ting på det helt rene:

Alle der vil arbejde med dem selv og deres krop er velkomne.
– Især hvis man tør udvikling.

 

Her mener jeg, helt ærligt alle!

Mange er bange for om det kan passe ind.
Om krops tilstand har noget at sige.
Om alderen kan være en hindring.
Om det er ok at være almindelig.

Hvis man tør satse og gerne vil udvikle sig, er man meget velkommen.

Så kommer spørgsmålet om hvad man skal skrive om
sine mål for PLAN A – Mark Agerskov Dans?

Det har mange spurgt ind til, også med lidt frygt og forundring i stemmen.

Man skal skrive sin sandhed.
Finde ud af hvor passionen ligger.
Jeg kan kun guide ud fra virkelige mål og ønsker.
Tag en kop the, mærk din kerne og drømme og se om du tør satse.

Jeg bestemmer ingenting, men jeg kan guide og hjælpe i den retning du ønsker at gå.

Sørg nu for at vælge din plan A!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *