Jeg vælger – mod!

Det kræver et kæmpe mod at være menneske.
Mod at stå ved sig selv og sine drømme.
Alle modige satser, drømmer og tror på dem selv.
Jeg beundrer alle der har en ordentlig omgang mod.

Lysten og drømmene har vi alle til fælles.
Passion ligger i os alle og brænder.
Mange lytter til den og tør gå derhen.

Desværre er der også nogle der ikke tør at følge deres hjerte.

Jeg underviser på F15 som er et danse studie i København kun for kvinder.
Da jeg første gang hørte om stedet, fik jeg med det samme lyst til at være en del af det.
Jeg skrev en mail til Maria, der har studiet, og fortalte om min undervisning.
Da vi første gang mødtes vidste jeg med det samme, vi havde et fælles værdisæt.

Jeg er så stolt over at få lov til at inspirere seje stærke kvinder.
Nyder modige kvinder i alle aldre, med forskellige kroppe,
overskride grænser og give slip på deres egne fordomme om dem selv.

Udover dansen, som er i føresædet,
mærker jeg lysten til at føle musik,
undersøge hvad kroppen kan og glæden ved at gøre noget for sig selv.

Alle kvinderne har mærket deres liv,
taget stilling til deres lyst og passion og møder op med et kæmpe mod.
De tager imod alle udfordringer og insisterer på at blive bedre.

Jeg elsker at få lov til at se kvinderne komme igen, og blive mere og mere frie i dem selv.
Det aller bedste er de har lyst til at fortælle mig deres historie efter timerne.
Jeg hører om karriere, udfordringer og bekymringer.
Jeg bliver hver gang rørt over deres tillid til mig og mine ord.

Jeg er et øre der lytter og et øje der beundrer.

Jeg mærkede mit eget mod for for 2 år siden.
Jeg havde fået et legat på 15.000 kr, til at tage til New York og tage dansetimer for.

En ting er at søge et legat, noget andet er at få det.

New York er drømmenes by.
Et mekka for en musical elsker og performer.
Jeg havde mulighed for 2 måneder i storbyen, og havde fået sparet nok penge sammen.

Faktisk var jeg blevet single 8 måneder inden jeg tog afsted.
Jeg havde brugt en masse tid, på at finde mig selv igen og blive en stærkere udgave af mig.
På en eller anden måde var New York-turen testen, om jeg var kommet et godt sted hen i mig.

Da jeg ankom til New York vidste jeg hvor jeg skulle bo de første 12 dage.
Så skulle jeg en lille uge til Dallas og besøge min far.
Men derfra vidste jeg ikke hvor jeg skulle være.
Underligt nok bekymrede det mig aldrig rigtig.
Sådan noget løser sig altid på den ene eller anden måde.
Mit budget var selvfølgelig begrænset, men man kunne jo altid finde et billigt hotel værelse.

Dagene gik med dansetimer om dagen, se en musical om aftenen, shoppe, spise god mad og se Byen.
Jeg fik dejlig meget besøg af venner og familie.

Men jeg rejste alene.
Valgte alene,
Mærkede alene.

Nød mine gæster og mine nye venner i byen.
Men turen var for at mærke mig og mine behov.

Da jeg igen landede i København var jeg uden tvivl en bedre udgave af mig.
Jeg havde mødt en masse udfordringer, som jeg havde løst og var kommet igennem.

Mit nye motte blev:

Magien sker langt ude for din Komfort Zone!

Dvs. man kan sagtens og nemt gentage sit liv.
Et år taget det næste, og man følger et mønster.
Men ligeså snart du accepterer en udfordring og tester dig selv,
bliver du mere bevidst om dine styrker og mærker det stof du for alvor er lavet af.

Da jeg havde været alene i New York i 2 måneder,
valgte jeg efterfølgende ikke at leve mit liv i frygt.
Vi bruger så mange timer på bekymringer og tanke mylder.

Faktisk er det kun 7 % af vores bekymringer, der bliver aktuelle.
Her iblandt gælder også om vi når bussen eller om det regner.
Den tid vi spilder på bekymringer kommer aldrig igen
og er uden funktion

Jeg valgte og vælger stadig at være modig
og uden bekymringer.

Mod til livet.
Modet til at være mig.
Være modig til at skrive en Blog.
Til at sætte mine grænser, følge mit hjerte
og til at give mere slip.

Året efter var jeg igen i Dallas og New York, dog kun i 5 uger.
Skemaet var det samme som året før.
Så New York var i 2. omgang blevet lidt af en Komfort zone.
Jeg spiste de samme steder, dansede de samme steder og var med de samme mennesker.
Men jeg var blevet en del modigere og turde give mere slip.

Da jeg igen var i københavn var jeg glad, men åbenbart ikke helt opfyldt af udfordringer.
Så jeg valgte 2 uger efter, at total renovere min lejlighed.
Fjerne en køkkenvæg og sætte nyt køkken op.
Sideløbende med prøver 10 til 18  på “Anything Goes” på Det Ny Teater.
Mit Drive var stort og selvom det til tider var ret hårdt, blev det færdigt på 7 uger.
Jeg lærte;

JEG KAN ALT JEG BESLUTTER MIG FOR!

Jeg lærte også når jeg åbner op og lytter til mig selv, står alle svarene på mine spørgsmål mere klart.
Jeg blev god til at træffe beslutninger.
Jeg testede min smag men var faktisk aldrig i tvivl.
Nogle gange tog hjernen over, og derigerede beslutningerne i en retning.

Heldigvis opdagede hjertet det
og jeg kunne igen mærke
min lyst og passion.

I mange år har jeg været en pleaser og kæmper dagligt med ikke at være det.
Når jeg giver slip på det og sætter mine grænser, lærer jeg mig selv meget bedre at kende.
Livet bliver så meget lettere at være i.

Det kræver man kender sig selv
før man kan lukke andre rigtigt ind.
Så bliver ens behov, følelser
og handlinger lettere at forklare og forstå.

I år har jeg fået et legat til at starte på en Floor-barre ® uddannelse.
Det er  Zena Rommett, der har danset russisk ballet, der er grundlægger af teknikken.
Man kan enten tage uddannelsen i New York eller Paris.
For at bryde min komfort zone vælger jeg at tage til Parisi år.
Jeg har aldrig været der alene før og jeg snakker kun få ord fransk.
Men jeg er sikker på alt nok skal gå.

Jeg vælger ikke at leve mit liv i frygt.
Jeg vil ikke være gammel og fortryde de chancer jeg aldrig greb.
Jeg vil leve idag.
bryde min Komfort zone.
livet skal føles som en buffet fuld af muligheder.
Ligesom som kvinderne i F15,
vil jeg gerne bryde mine egne fordomme.
JEg vil gøre det der giver mest mening i mit liv.

Men aller vigtigst vil jeg følge min passion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.